Indlæg

Nye internationale innovationsprojekter 2016

Invio er igen i år klar med to nye internationale innovationsprojekter, der har til formål at styrke samarbejdet mellem virksomheder i Danmark, de Nordiske lande og østersøområdet. Målet er at skabe innovation og vækst i de danske virksomheder.
03. mar 2016
Invio arbejder igen i år strategisk med at udbygge og styrke samarbejdsrelationerne mellem vores medlemsvirksomheder og virksomhederne i det baltiske område. Konkret sker det via to Baltic Sea Region Innovation Express projekter, og de to projekter fokuserer begge på at koble oplevelsesteknologier med oplevelseserhvervene. Det ene projekt, Improving Gastro Festivals via Experience Technologies (Gastro XT), udforsker hvorledes fødevarefestivaller kan udnytte digitale oplevelsesteknologier til at skabe fordybende og anderledes besøgsoplevelser for gæsterne. Mange udstillere på fødevarefestivaller oplever fx udfordringer ved at kommunikere med gæsterne, når der er travlt på standen. Derfor ser de potentiale i at udnytte digitale oplevelsesteknologier, der giver gæsterne mulighed for på egen hånd at opleve alt fra produktionsprocesser til opskrifter. Denne udfordring, blandt andre, fokuserer projektet på at udforske. Involving spectators and participants in events through experience technology (ISPE X-TECH) er det andet BSR Innovation Express projekt, og som titlen afspejler, udforsker projektet mulighederne for at berige oplevelsen af begivenheder via oplevelsesteknologier. Begivenheder, i denne kontekst, er bredt defineret, så det kan være alt fra sportsbegivenheder, over outdoor oplevelser, til koncertoplevelser. Målet for projektet er at identificere og udforske, hvorledes oplevelsesteknologier kan give nye oplevelser for tilskuere og deltagere i større begivenheder. Hvis du eller din virksomhed er interesseret i at høre mere om mulighederne for at deltage i projekterne, så kontakt Invio netværkskoordinator Claus Østergaard via clauso@hum.aau.dk eller på telefon 9940 3134.