Indlæg

Innovationsnetværk boostede InnoBooster-programmet

Invio deltog sammen med 15 andre innovationsnetværk sidste år i projektet VidenFacilitatorMidt, der var et MidtJysk supplement til InnoBooster-programmet. Målet var at hjælpe SMV'er til at ansøge InnoBooster-midler, og resultaterne af samarbejdet er meget positive.
15. apr 2016
InnoBooster-programmet hjælper SMV'er, der har en god idé med potentiale til at skabe en god forretning, med at realisere idéen. InnoBoosteren er et nationalt program, men projektet VidenFacilitatorMidt var et Midtjysk initiativ, der netop fokuserede på at hjælpe midtjyske virksomheder med at ansøge midler i InnoBooster-programmet. I alt var de 16 innovationsnetværk i dialog med ca. 300 virksomheder, hvilket resulterede i, at 120 virksomheder indsendte ansøgninger til InnoBooster-programmet. Af disse blev mere end 45 ansøgninger godkendt. Du kan læse mere om initiativet her: http://www.clusterexcellencedenmark.dk/da-DK/Nyhedsmodulvisning.aspx?Ac… Hvis din virksomhed står med en god idé, I gerne vil have hjælp til at booster, kan I læse mere om InnoBooster-programmet på Innovationsfondens hjemmeside: http://innovationsfonden.dk/da/investeringstype/innobooster