Video

U-CrAc 2014 (User-driven Creative Academy)

Dette års U-CrAc workshop (User-driven Creative Academy) er endnu engang veloverstået. Byens Rum i Aalborg har i ugerne 37, 38 og 39 dannet ramme om hårdt arbejde for ikke mindre end 230 danske og internationale studerende. U-CrAc er en forskningsbaseret workshop, hvor de studerende der deltager, arbejder på at undersøge hvorledes oplevelser og services kan gå op i en højere enhed.

27. feb 2015

Det er de studerendes vilje til at lære og udvikle koncepter til erhvervslivet, der driver workshoppen, og på den måde kommer der fokus på studenterdreven innovation. Netop oplevelsesbaseret innovation udviklet fra et studenterdrevet perspektiv, har gjort det interessant for Invio at støtte op omkring workshoppen. Dette skyldes, at Invio har fokus på at styrke viden om oplevelsesøkonomi og design gennem videndeling og sammenspil mellem virksomheder og videninstitutioner.