Indlæg

Skab forretning uden at dræbe drømmen og drivet

19. dec 2013

Djøfere er ikke kendt for deres kreativitet. De er til gengæld kendt for, at de skaber struktur i kaos, er dygtige fundraisere og får en virksomhed til at arbejde målrettet mod nogle strategiske mål.

Og netop fordi djøfere kan det, er mixet mellem kreative iværksættere og djøfere suveræn. Den kreative iværksætter kan fortsat skabe ideer og gøre det, han brænder for og er god til, mens djøferen sikrer og udvikler forretningen.

Men matchet er nyt, både for djøfere og iværksættere, og derfor samarbejder CKO og Djøf om forskellige aktiviteter, der viser, hvor oplagt matchet er. Til åbningsarrangementet af Creative Business Cup gav 10 djøfere fx sparring til de deltagende virksomheder, og i sidste uge besøgte 20 andre jobsøgere en håndfuld kreative virksomheder i København for at få et bedre indtryk af, hvilke opgaver der skal løses i branchen. Og besøgene virkede, de fleste af deltagerne vil nu målrettet søge job i den kreative branche.

Vil du gerne høre mere om, hvilke opgaver en djøfer kan løse i din virksomhed, så kontakt Djøf på tipomjob@djoef.dk eller 33 95 97 00.