Indlæg

Oplevelsesbaseret forretningsudvikling er fremtiden – og nutiden!

04. aug 2011
 Oplevelsesbaseret forretningsudvikling er fremtiden – og nutiden! 

Onsdag den 15. juni 2011 havde ApEx og InViO i samarbejde indkaldt til temamøde om oplevelsesbaseret forretningsudvikling i behagelige omgivelser på Hotel Comwell i Rebild. Samlet på dagen var deltagere fra det meste af Nordjylland samt oplægsholdere fra Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, Nye Veje til Vækst (Silkeborg Kommune), Innovationsnetværk for Vidensbaseret Oplevelsesøkonomi (InViO) og ApEx.

Med udsigt til Rold Skov bød dagen på spændende oplæg om cases, metoder, og perspektiver ved at arbejde oplevelsesbaseret i sin forretningsudvikling. Og igen blev det via gode eksempler og referencer til flere undersøgelser demonstreret, at oplevelser i stigende grad er et vigtigt vækst- og konkurrenceparameter for danske virksomheder. Det ser ud til, at oplevelsesbaseret forretningsudvikling er kommet for at blive, og at det er værd at hoppe med på toget.

Dagen blev afsluttet med to workshops, hvor deltagerne intensivt arbejdede med metoder og ideer fra dagens oplæg. I den ene gruppe blev der arbejdet i forhold til en case fra i-MagiNation projektet om Karneval i Aalborg, og i den anden gruppe arbejdede deltagerne i højere grad med deres egne virksomheder og organisationer.

Se præsentationerne fra dagens oplæg her.