Indlæg

Turisterne kommer til Rødby

Lige om lidt kommer turisterne til Rødby, de ved det bare ikke endnu og vi ved ikke hvem de er.

Invio, Roskilde Universitet, Foreningen Købstadshotellet i Rødby og illustrator Kristina Ricken har i samarbejde udviklet et persona-værktøj som skal understøtte Rødbyboernes forberedelse til at være gode værter når Købstadshotellet åbner i løbet af de næste par år. Personværktøjet tager form som en letlæselig pixibog og her kan du læse mere om tankerne bag og møde Naturturisten Thomas på 48 år.

24. jun 2019 Af Maike Friede Hens
Downloads

Hvad er en persona?

Personaerne modulleret over karakteristiske typer og grupper, der skal repræsentere Købstadshotellets gæster. Hver persona er bygget op af en personbeskrivelse, en fortælling om en typisk besøg i Rødby samt en beskrivelse af, hvorfor personaerne vælger at besøge Rødby og hvilke behov denne persona har i forbindelse med et besøg i Rødby. Formålet med personaerne er at give ejendomsejere og borgere letlæselige billeder på, hvem deres gæster er og hvilke behov, ønsker og drømme de har, når de besøger Rødby. Personaerne beskriver således et spektrum af behov, som kan tages med i udviklingen af Rødby som en turistattraktion.

Når man kender sine gæsters behov og ønsker kan man målrette sin kommunikation til dem, og skræddersy deres oplevelser.

Hvordan skal de bruges?

Persona-metoden stammer oprindeligt fra produktindustrien, hvor man systematisk arbejder med at udvikle produkter, som passer til forskellige målgruppers hverdag og interesser. En persona giver en målgruppe et ansigt, en historie og en personlighed, så̊ man udvikler eller formidler til en (fiktiv) person, som man kan identificere sig med. Dermed bliver det lettere at overveje, diskutere og opnå̊ enighed om, hvad der er den rigtige løsning for målgruppen.

Når man kender sine gæsters behov og ønsker kan man målrette sin kommunikation til dem, og skræddersy deres oplevelser, så de får det mulige besøg i Rødby. Personaerne skal helt konkret bruges til idéudvikling i workshops, hvor ejendomsejere, borgere og unge i Rødby udvikler de tilbud, som turisterne skal have før, under og efter deres besøg i Rødby.

 

Hvordan kan en persona se ud?

Det kunne f.eks. være Naturturisten Thomas på 48 år.

"Thomas bruger tid på at studere Danmarks fugle ikke bare på nettet og i bøger, han tager også på ture ud i landet for at opleve fuglene på nært hold. Når han tager afsted, har han bilen fuld af gear, med de helt rigtige kameralinser og camouflage udstyr til sig selv. For Thomas er det vigtigt at kunne være uafhængig af andre mennesker og åbningstider, så han har måske købt ind eller taget noget mad med hjemmefra. Han bruger ofte mange timer ude i naturen, hvor han er i kontakt med stedet og finder en helt særlig ro.

Thomas opdagede Købstadhotellet da han sad og planlagde sin tur. Når Thomas kommer hjem fra naturen, vil han gerne have en lækker frokost og måske noget sødt fra bageren. Hvis der er noget kulturelt interessant på tapetet, kunne han godt finde på at blive hængende lidt længere for at se det inden han tog hjem."

Teksten beskriver hvorfor Thomas tager til Rødby og hvilke behov han er dér. Når man læser teksten og ser illustrationen, begynder man at danne sig en forestilling om hvem han er og hvordan han kan få den bedste oplevelse mens han besøger Rødby.

Vi glæder os til at fortsætte arbejdet i Rødby, og gøre klar til at turisterne kommer.

Persona

Idé og tekst er lavet af Liv Reese og

Illustrationerne er lavet af Kristina Ricken

Du kan downloade en pixiebog her på siden, hvor du kan læse mere personaerne, der er lavet til Købstadshotellet.

Læs mere om Købstadshotellet i Rødby her: 

https://invio-net.dk/da/indlaeg/turisme-skal-skabe-steder-%E2%80%93-og-bidrage-til-regionaludvikling-i-r%C3%B8dby

https://invio-net.dk/da/indlaeg/kunne-du-taenke-dig-overnatte-pa-et-kobstadshotel

 

Downloads