Indlæg

Rejsen væk fra brug-og-smid-væk-ferie

En del af turismens traditionelle dna er brug-og-smid-væk-kulturen. For når vi er på ferie, skal vi bare slappe af, nyde og forbruge. Eller sådan har det været. Mød professor (MSO) Flemming Sørensen, der forsker i nye veje til at skrue op for mere bæredygtig turisme.

18. dec 2019

Artiklen er skrevet af Signe Tonsberg og oprindeligt bragt i RUC’s populærvidenskabelige forskningsmagasin 'Rubrik' - se mere her: ruc.dk/rubrik

Lad os starte med at tage til Berlin: Når du rejser en weekendtur til Berlin eller en anden destination, er det på papiret mere bæredygtigt at overnatte i lejlighed, som du har lejet via den deleøkonomiske tjeneste Airbnb end på et hotel. Den samlede CO2-udledning ved en Airbnb-overnatning antages nemlig at være mindre.

Men det er et paradoks, forklarer professor (MSO) Flemming Sørensen, der forsker i cirkulær økonomi i turisme.

»Paradokset er, at mulighederne med Airbnb faktisk betyder, at folk rejser mere, og de tager afsted på flere kortere weekendture. De, der udlejer, er også selv mere tilbøjelige til at rejse. Så selvom det på papiret er en mere bæredygtig overnatningsform, giver tendensen faktisk også problemer, fordi den i princippet leder til mere flytrafik og dermed mere forurening,« forklarer Flemming Sørensen.

Kort om cirkulær økonomi

Cirkulær økonomi er et økonomisk system, hvor man sigter mod at genbruge ressourcerne og helt undlade at producere affald af hensyn til jordens ressourcer. Den cirkulære økonomi står i modsætning til den traditionelle økonomi, hvor man starter med at udvinde nogle ressourcer, som så ender som affald. Cirkulær økonomi i turisme kan handle om alt fra mere effektiv sortering af affald, at tage tog i stedet for fly til destinationen til at tage cyklen i stedet for bilen, når man er fremme.

Hvad rykker mest - klogere krydstogter eller flere cykelturister?
Der er mange paradokser, når man kigger på turisme gennem cirkulære økonomiske briller. Batter det fx mest at gøre krydstogtsindustrien mere bæredygtig eller at få flere til at tage på langsomme naturferier?

»Der er noget positivt ladet i at tage på ferie i naturen og noget negativt i krydstogtsferie. Men netop fordi krydstogtsturismen står for en stor del af udledningen, så er det måske dér, vi skal sætte ind for at sætte et positivt cirkulært økonomisk turismeaftryk,« siger Flemming Sørensen.
Hvis man får fat om krydstogtsturismen og dens skibe, der transporterer tusindvis af turister hvert år, vil det måske rykke langt mere end at få nogle flere familier til at tage på cykelferie.

»Kan det betale sig at sætte ind for at få et lille antal familier til at tage på naturferie, eller batter det mere, hvis vi får nogle masseturismeformer til at agere på en mere miljømæssig fornuftig måde,« spørger Flemming Sørensen.

Plads til forbedring

Grundlæggende handler cirkulær økonomi om at minimere brugen af ressourcer og udledningen af affald i produktionsprocessen. Og i tilfældet turisme er produktionsprocessen ferier og feriens indbyggede oplevelser. Idealet i cirkulær økonomi er, at produktionen ikke har noget miljømæssigt aftryk. På den front er der plads til forbedring, når det handler om turisme. Turisme står for otte procent af verdens CO2-udledning, og sektoren har traditionelt set haft en stærk brug-og-smid-væk-kultur.

Inden for turisme er turisterne selv medproducenter af deres oplevelser. Derfor er det vigtigt ikke kun at kigge på virksomhedernes praksisser, men også på turisternes, når der skal findes cirkulært økonomiske løsninger. Endnu er forskningen i cirkulær økonomisk turisme i sin spæde fase. Flemming Sørensen og professor Jørgen Ole Bærenholdt fra Institut for Mennesker og Teknologi har indtil videre gennemført et fremtidslaboratorium og et studie, hvor de har kortlagt, hvad eksperter og aktører på turismeområdet anser som de vigtigste steder at sætte ind, hvis vi skal gøre vores turismepraksis mere cirkulær økonomisk.

Vigtige svar på svære spørgsmål

Ekspertgruppen i Flemming Sørensens studie bestod bl.a. af repræsentanter fra turistsektoren, rejsebranchen, hotel- og restaurationsbranchen og forskellige destinationsorganisationer og rejseskribenter. Med andre ord: Omkring 25 mennesker med mange forskellige indgange og syn på turisme og cirkulær økonomi. Derfor er eksperternes bud på, hvad der skal gøres, også forskelligartede:

Skal vi have fat i flyselskaberne og få dem til at sætte turbo på udviklingen af biobrændsel? Skal vi få luksuskrydstogtsrederierne til at elske solenergi og genbrug? Skal vi have cykelturisterne til at sprede det glade budskab og tage flere venner med på ferie?

Når det handler om cirkulær økonomi i turisme, er der flere spørgsmål end svar. Men det er faktisk det, som Flemming Sørensen ønsker at lave om på. Han er i gang med at løbe forskningsområdet i gang og håber, at Roskilde Universitet kan etablere et internationalt netværk af forskere, som forsker i turisme set gennem cirkulære økonomiske brilleglas.

»Vi vil gerne stille de her spørgsmål, fordi løsningerne er vigtige. For turisme sviner også og har en rolle i forhold til global opvarmning. Vores udgangspunkt er Danmark, men vi vil også gerne inddrage andre lande og deres problemstillinger. Første step er at få identificeret de helt centrale spørgsmål. Vores studie og vores værksted med eksperterne har givet os et fundament for at stille de spørgsmål,« forklarer han.

I ferien dyrker vi brug-og-smid-væk

Der er umiddelbart nogle indbyggede mekanismer i turisme og måden, vi holder ferie på, som kan spænde ben for den cirkulære økonomiske tankegang:

»Det kan godt være, at vi til daglig er bevidste om at sortere affald og slukke for vandet, når vi børster tænder. Men i ferien kan der være tendens til, at vi antager en uansvarlig praksis og kobler samvittigheden fra. For som turister søger vi nydelse. Ferie er en hedonistisk aktivitet, og branchen har gennem årtier produceret billige løsninger til os,« forklarer Flemming Sørensen. Mange traditionelle ferier er lig med forbrug. Men måske er der et skifte på vej.

»Vi er vant til at tænke turisten som en, der forbruger og køber ting. Men måske er der i højere grad brug for at tænke turisten som en, der også er herre over sine egne oplevelser. Vi må kigge på turistens individuelle rolle og ikke kun på turisme som en industri, der producerer oplevelser,« pointerer Flemming Sørensen.

Den langsomme turist

Men ville den ultimative cirkulære økonomiske turismedrøm ikke bare være at få os alle sammen til at holde op med at tage på ferie?  »Mange af de forslag, der kommer fra vores eksperter, peger på, at vi skal gøre mindre af tingene: rejse mindre, rejse med lavere hastighed og købe færre ting og oplevelser, mens vi gør det. Men cirkulær økonomi handler ikke nødvendigvis om, at forbrugerne skal forbruge mindre, men at forbruget skal kunne ske uden et miljømæssigt aftryk.«

Men det er komplekst, når vi taler turisme, fordi vi jo netop rejser for at få oplevelser, og vi har en industri, der gør alt for at servere de oplevelser for os. »Der er en branche, der vil have os til at købe en masse services og oplevelser på den korte tid, vores ferier varer, og som gerne vil have os til at rejse langt væk for at gøre det,« siger Flemming Sørensen, der pointerer, at mange traditionelle turistoplevelser har et stort miljøaftryk.

Turboferie og langsom turisme

Der er dog åbninger, der peger i helt nye retninger. »Der er en tendens til, at mange i stigende grad opsøger rejser, hvor man gør tingene langsommere, forbruger mindre og engagerer sig mere og måske i højere grad kommer ind under huden på et sted,« siger han. Det hedder slow tourism, og filosofien er, at jo langsommere oplevelser vi får, jo dybere er de også. Det er et alternativ til at ræse rundt og købe løs. Måske kan en cykelferie på Møn være lige så givende som et krydstogt i Middelhavet? Men det kolliderer med den traditionelle tankegang i turistindustrien, som lever af at få os til at rejse langt væk og opleve mere i et stadigt hurtigere tempo. Til foråret 2020 er det planen, at RUC danner rammen om et forskningsseminar, hvor et internationalt netværk af forskere inden for cirkulær økonomisk turisme samles. 

Flemming Sørensen er ph.d. og professor (MSO) ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Han er medlem af forskningsgruppen Innovation i Service og Oplevelser og af Center for Oplevelses- og Turismeforskning.