Indlæg

Program for onsdagsforelæsninger, forår 2014 - åbne for alle!

04. mar 2014

Nu kan InViO og Aalborg Universitet endnu engang byde på et spændende program for onsdagsforelæsninger, i foråret 2014. Forelæsningerne er ganske gratis at deltage i og de er åbne for alle med interesse. Onsdagsforelæsningerne vil primært finde sted på Nordkraft eller i Friis.

Se mere under de enkelte. Der vil løbende blive tilføjet flere til listen.

Program:

Onsdagsforelæsning d. 5. feb., kl. 12.30-14.15, i lokale 10.14, Nordkraft

Evaluering – mellem forskning og konsulentarbejde

v/ Peter Kvistgaard, turisme- og oplevelsesforsker og konsulent i KvistgaardConsulting

Peter Kvistgaard er turisme- og oplevelsesforsker, Aalborg Universitet, Turismeforskningsenheden, indehaver af KvistgaardConsulting, en forskningsbaseret konsulentvirksomhed etableret i 2006.
Peter Kvistgaard har sammen med John Hird bl.a. publiceret bogen Oplevelsesrum - Turisme, kulturarv og oplevelser - et krydsfelt", Academica, 2010.


Onsdag d. 5. marts, kl. 12.30-14.15, lokale 10.14, Nordkraft

Jedi mind-tricks i en transmedia tid

v/Kristian Bang Nørgaard, manager for Shareplay

En grundpræmis i Transmedia tanken er, at indhold og historie opleves og forbruges på tværs af platforme og i forskellige kontekster. Der er ofte direkte interaktion og involvering med slutbrugerne og dermed bliver design af touch-points essentielt. Et design, der skal være i tråd med historien og/eller oplevelsen såvel som appellerende for forbrugeren. Dette område har både en psykologisk dimension og en oplevelsesmæssig. Det er omdrejningspunktet for denne onsdagsforelæsning med Kristian Bang Nørgaard der er daglig leder af Shareplay og som har arbejdet med digitale medier siden slut-90'erne.


Onsdag d. 12. marts, kl. 12.30-14.15, Friis, Nyhavnsgade 14, Auditoriet 1.45

Troldspejlet i 25 år: Fantasygenrens udvikling fra 1989 til i dag, set med Troldspejlets øjne…

v/ Jakob Stegelmann, Producer/Programme Buyer DR

DRs program Troldspejlet, der anmelder de nyeste computerspil, tegneserier, bøger og ungdomsfilm, kunne i februar 2014 fejre sit 25 års jubilæum. Det er dermed et af de programmer, der har kørt længst tid i Danmark. Alle år med Jakob Stegelmann i rollen som programvært. I foredraget ”Troldspejlet i 25 år” vil Jakob Stegelmann – som nørdernes ’grand old man’ – give sin og Troldspejlets udlægning af fantasygenres udvikling over den 25-årige periode, fra 1989 til i dag.

Onsdagsforelæsningerne præsenteret af Humanistisk Informatik og InViO.