Indlæg

To-dages workshop - design din forretningsmodel!

30. jan 2013
Downloads

Et sjældent gratis tilbud til iværksættere, små og mellemstore virksomheder, der har stærke idéer eller værditilbud i støbeskeen, men som mangler inspiration til nye måder at udvikle en tilhørende og innovativ forretningsmodel.

På workshoppen vil vi både arbejde med at udvikle forskellige mulige forretningsmodeller og udvikle jeres produkt, service, oplevelse eller generelt værditilbud i relation til forretningsmodellen. Vi stræber efter at deltagere dels får nye konkrete idéer og perspektiver på mulige værditilbud og forretningsmodeller, dels processer, metoder og værktøjer som inspiration til løbende at udvikle forretningsmodellen. Workshoppen foregår over to dage for at sikre god tid til aktiviteterne.

Det hele sker i en afslappende atmosfære hvor alle cases/problemstillinger/brancher er velkomne. Vi arbejder ud fra en seriøs eksperimenterende design tilgang med nyudviklede designmetoder, hvor hensigten ikke er at deltagere skal pitche forretningsmodellen foran et panel, men derimod at udvikle den i fællesskab med de andre workshopdeltagere.

Hvis det ønskes er der mulighed for synlighed omkring de enkelte cases på InVios hjemmeside efterfølgende.

Tilmelding/Spørgsmål:

- Deltagelse med idé/problemstilling – skriv 10-15 linier som medsendes tilmelding (lukket for tilmelding)

- Deltagelse uden case – der kan være tale om begrænsede pladser så vær hurtig ude (få pladser - ny deadline mandag d. 11 marts)

Skriv til: sunekg@hum.aau.dk eller pr. tlf. 28145152. Spørgsmål til samme email.

Hvornår: To dages workshop d. 14-15 marts fra kl. 09.30-15.00

Hvor: Platform 4, Karolinelundsvej 38, 9000 Aalborg (Vi udbyder et lignende forløb i maj måned i København).

Hvem: PhD-stipendiat og designkonsulent Sune Klok Gudiksen - ekspert i forretningsmodeldesign, i samarbejde med InVio og energiske design studerende.

Hvad: Udvikling forretningsmodeller og værditilbud. Detaljeret program udmeldes senere.

* Vi gør brug af video under workshoppen for evt. at se på effekten af den enkelte metoder efterfølgende og det kan blive brugt i forskningsregi. Da det er en åben workshop bedes alle behandle de konkrete resultater med diskretion.