Event

Møde om REKO-RING – DIREKTE HANDEL FRA PRODUCENT TIL BRUGER GENNEM FACEBOOK

25.03.2019 Eventet er afholdt

Bliv en del af et succesfuldt netværk med direkte salg fra producenter til forbrugere og foodservice.

600.000 BRUGERE I FINLAND, SVERIGE OG NORGE, EN ÅRLIG OMSÆTNING PÅ 300 MIO. KR. I FINLAND OG ET KÆMPE POTENTIALE I DANMARK.

Det hele startede i Finland i 2012 og har på få år vokset sig til hundredvis af grupper i Finland, Sverige og Norge. Turen er kommet til Danmark – og I kan være med.

REKO er et fødevarenetværk, hvor lokale, økologiske producenter og forbrugere, i et geografisk afgrænset område, handler direkte med hinanden. På Facebook oprettes en gruppe – en lokal REKO-ring med en fast lokation – som løbende aftaler datoer for udlevering og afhentning af varer. Salget og markedsføringen af varerne sker udelukkende gennem Facebook inden arrangementet, hvor producenter laver et opslag med deres varer og kunderne forhåndsbestiller og betaler. Det gør, at ingen går forgæves – hverken producenter eller forbrugere.

REKO KAN ÆNDRE MARKEDET: HØR OM POTENTIALET
Invio har inviteret landmand og professor i marketing, Per E. Pedersen fra Norge, som giver jer indblik i markedsperspektiverne og i, hvordan man starter en REKO-ring op. Initiativtagerne til Danmarks første REKO Ring i Køge vil fortælle om, hvordan de startede. Måske vil du være med i Danmarks næste ØKO-REKO-ring?

Del med dine kollegaer og andre madelskere. Alle er velkomne – om du er forbruger, kok, grossist, producent eller noget helt femte. Sammen gør vi vejen fra producent til forbruger og foodservice kortere.

DATO: Mandag d. 25. marts 2019, kl. 13.00-15.30

STED: Nordkraft, Kjellerups torv 1, 9000 Aalborg, 10. etage, lok. 10.14

TILMELDING: https://podio.com/webforms/22308201/1568462

PROGRAM

13.00-13.15    Hvad er REKO Ring?

Jon Sundbo

Baggrunden for REKO Ringe- lokal mad. Hvordan REKO Ringe startede i Finland. Hvor mange REKO Ringe der er i Norden. Hvad gør vi i Lyngby?

13.15-13.45    Opstart af REKO Ring i Norge

Per E. Pedersen

13.45-14.00    Den første REKO Ring i Danmark: Køge

Repræsentanter fra Køge: Lisa Bjørnlund Strandmark, Alt Godt fra Haven og Nikolaj Thomsen, Brinkholm

14.00-14.05    Mulighederne i Nordjylland

Jens F. Jensen / Søren Smed / Anders Lisborg Christensen

14.05-14.15    Spørgsmål

14.15-14.30    Kaffe pause

14.30-15.20    Igangsættelse af REKO Ring(e) i Nordjylland

Udviklingsværksted

Deltagerne inddeles i grupper, som skal diskutere flg. spørgsmål for at nå frem til initiativer:

Hvor kan der oprettes REKO Ringe?

Hvilke producenter kan tænkes at ville tilknyttes?

Hvem tager initiativ til dannelse af REKO Ringene?

15.20-15.30    Kort opsamling og farvel

INFORMATION: Jens F. Jensen, Aalborg Universitet, jensf@hum.aau.dk, tlf. 5171 9541 / alt. Jon Sundbo, Roskilde Universitet, sundbo@ruc.dk, tlf. 40380497

Du kan downloade invitationen til højre på siden. 

Downloads